Klara Webapp

Kunde

home

Type

UX/UI Design & Frontend Development

Timeline

2025

Industri

Ejendomsmægler

Projekt Overblik

Som UX/UI Designer og Frontend Developer hos ZRM arbejdede jeg med udviklingen af Klara Webapp – den webbaserede version af homes AI-baserede boligassistent. Webappen blev udviklet som en selvstændig digital oplevelse med fokus på at gøre AI-assistenten tilgængelig direkte gennem browseren og skabe en naturlig sammenhæng med homes eksisterende digitale univers.

Mit ansvar var primært rettet mod brugeroplevelsen og frontend på web. Jeg arbejdede med strukturering af chatoplevelsen, præsentation af boligdata, responsive brugerflows og et interface, der kunne håndtere både samtaler, boligresultater og øvrige funktioner på tværs af forskellige skærmstørrelser.

Arbejdet omfattede blandt andet UX/UI-design i Figma, komponenter og designsystem, interaktive prototyper samt frontend-udvikling i React. Webappen blev udviklet parallelt med Klara-appen, men med særskilt fokus på browserbaseret interaktion, responsive layouts og integration med homes weboplevelse.

Udfordringen & Løsningen

En central udfordring var at gøre Klara til en naturlig del af boligoplevelsen på home.dk, samtidig med at store mængder boligdata og AI-genererede svar skulle præsenteres enkelt, relevant og overskueligt for brugeren.’

Løsningen blev en webapp med tydelige informationshierarkier, intuitive samtaleflows og et konsistent designsystem på tværs af funktionerne. Gennem løbende prototyping og tæt samarbejde med udviklingsteamet blev brugeroplevelsen kontinuerligt testet og optimeret.

Resultatet blev en sammenhængende digital oplevelse, hvor Klara fungerer som en intelligent boligassistent, der hjælper brugeren med at finde information, forstå boligen og navigere mere sikkert gennem boligjagten.